Presse

Tænketanken Ret & Sikkerhed

Terror og tryghed – ungdommen giver os svar

 

Tænketanken Ret & Sikkerhed afholdt 18.-19. januar 2020 et hackathon, hvor 30 i alderen 16-29 fik en weekend til at komme med svar på nogle af tidens store spørgsmål: Hvordan bliver vi bedre til at forebygge radikalisering. Hvordan gør vi Danmark tryggere. De unge leverede syv innovative koncepter, der er værd at arbejde videre med.

 

Danmark er et af de mest sikre lande i verden. Alligevel svarede hver femte dansker i TrygFondens 2018-måling, at de frygtede at dø i et terrorangreb. Hvordan får vi det lavet om? Hvordan bliver vi bedre til at forebygge radikalisering og terror? Hvordan gør vi Danmark tryggere? Har ungdommen nogle nye svar, hvis vi spørger dem? Ja. Det har de. Det blev bekræftet, da Tænketanken Ret & Sikkerhed en vintergrå weekend i januar i år afholdt et hackathon, hvor netop ungdommen blev bedt om komme med svar på nogle af vor tids store udfordringer omkring terror og tryghed. Og på under 20 timer havde syv grupper leveret syv nytænkende koncepter.

 

Terrorfrygten i Danmark er høj. Vi er stadig påvirkede af den militant islamistiske terrorbølge, der ramte Europa i årene 2015-2017. Men reelt er der en meget lav statistisk risiko for europæere ender som ofre for voldelige ekstremister.

 

Zoomer vi for eksempel ind på 2016, et af de værste år i nyere tid, hvad angår terror, så blev 142 personer dræbt og 379 såret i forbindelse med terrorangreb i Europa. Det tal er alt for højt. Ingen tvivl om det. Terrorisme ødelægger liv og ejendom, spreder frygt og sætter vores samfundsmæssige sammenhængskraft under pres. Den statistiske risiko for at den enkelte borger bliver ramt er imidlertid ganske lille. 142 dødsofre sat op imod at der bor over 500 millioner mennesker i Europa, svarer det til en statistisk risikoen på 0,00000028 procent for at omkomme i et terrorangreb og en risiko på 0,00000075 procent for at blive såret.

 

Alligevel frygter cirka 20 procent af befolkningen at blive ofre for et terrorangreb. Der er mange gode forklaringer på, hvorfor vi er blevet så angste. En vigtig dimension er, at terrorsager er højt profilerede i medierne. Det påvirker os. Videnskabelige studier viser, at mennesker, der udsætter sig selv for mange timers mediedækning af terrorangreb, har forhøjet risiko for at udvikle symptomer på angst og stress. Andre undersøgelser antyder, at mennesker med et højt forbrug af terrorrelateret medieindhold på mainstream og sociale medier opfatter det omkringliggende samfund som mere frygtpræget end mennesker med et lavere medieforbrug.


For at blive voldelig ekstremist i dansk kontekst - terrorist - kræver det, at et menneske gennemgår en radikaliseringsproces. Det vil sige, at man udvikler et ønske om fundamentale og vidtrækkende forandringer af den eksisterende politiske og sociale dagsorden koblet med viljen til at anvende vold for at afstedkomme disse forandringer. Vi har i Danmark de seneste to årtier oplevet en lang række terrorsager. Det har primært handlet om militante islamister, der på den ene eller anden måde har planlagt angreb mod danske mål.


Samtidig oplever vi i disse år en international opblomstring af højre-ekstremisme, hvor gerningspersoner og sympatisører i stigende grad kommunikerer med og lader sig inspirere af hinanden på tværs af landegrænser. I Sverige rører de organiserede højreekstreme miljøer i stigende grad på sig og i Norge forsøgte en ung mand, tilsyneladende med højreekstremistiske sympatier, at gennemføre et angreb på en moske vest for Oslo. I 2018 advarede PET i en rapport om, at truslen fra personer med sympati fra højreekstremismen er øget også i Danmark.


Det kan være svært at finde en konstruktiv tilgang til radikalisering og terrorfrygt. Men Tænketanken Ret & Sikkerhed gjorde for nyligt som nævnt forsøget. Med støtte fra TrygFonden samlede de i en weekend i januar 30 unge i alderen 16-29 år til et hackathon med det ene mål for øje: at få et nyt perspektiv, at få de unges bud på koncepter og indsatser, der kan bidrage til at forebygge radikalisering og/eller øge trygheden blandt danskerne.

 

Et “hackathon” er et moderne ord for ”ideudviklings-konkurrence”. Det er et innovationsforløb, der udfordrer deltagerne til at generere ideer og koncepter for derefer at pitche ideerne foran en dommerkomite – på samme måde som vi kender det fra DRs ”Løvernes Hule”. Konceptet er sammensat af ordene “hack” – det at knække en kode eller en udfordring og finde nye svar og løsningsmodelle – og “marathon” – et hårdt og intensivt forløb. Hackathons er ofte 30 til hundredevis af deltagere, som konkurrerer mod hinanden.

 

Københavns Kommune havde stillet kulturhuset K44 på Nørrebro, den gamle Kapelvejens Skole, til rådighed. Overnatning kunne finde sted i Brorsons Kirke lidt oppe ad gaden. Som gulerod for de unge udlovede vi 10.000 kr. til den bedste idé og 5000 kr. i 2. præmie. En dommerkomité bestående af terrorforsker og formand for Tænketanken Ret & Sikkerhed Anja Dalgaard-Nielsen, chef for kreativ vækst i Københavns Kommune Jakob Ilum, arkitekt Mikkel Stubgaard (BIG), iværksætter August Gjede (Kvalifik), medstifter og daglig leder af Finn Nørgaard Foreningen Pia Toftdal samt generalsekretær Anouar Touimi (Council for Relations).

 

De unge mødte op lørdag morgen kl. 9. De var top-motiverede – på tværs af baggrund, uddannelser, religion, og geografi. De kom så lang vej fra som Esbjerg, Aalborg og Herning og så tæt på som Blågårds Plads. Dagen startede med en række oplæg fra eksperter, som gav solid faglig kontekst, da et panel bestående af tre tidligere radikaliserede fortalte om deres personlige vej ind i radikalisering og ikke mindst deres exit. Det lille panel bestod af en tidligere venstre-ekstremist, en tidligere højre-ekstremist og en ung muslim, der havde været på vej ind i radikalisering og ud af Danmark som fremmedkriger, men som i dag er tilbage på sporet og blandt andet arbejder som mentor. Tre fortællinger om radikalisering som en kamp for identitet, respekt og for at høre til i et fællesskab. Og om vejen ud – om opgøret med hadet.

 

Således ”klædt på” blev de unge inddelt i syv grupper og så gik de i gang med at ”hacke”. De arbejdede, så de ikke havde tid til at komme ned til middag, men bad om at få lov til at tage maden med op i gruppeværelserne. De havde ikke tid til at sove i Brorsons Kirke, men arbejdede frem til søndag morgen. Søndag formiddag stod det klart, at alle grupperne havde givet diskussionen om terror, tryghed og radikalisering en ny dimension. På trods af manglende søvn kunne de efter 20 timers intensivt gruppearbejde præsentere deres koncepter for dommerkomiteen, der kom på en overraskende svær opgave med at udpege vinderne. Vurdér selv. Vinderne blev kåret ved et debatarrangemente i JP/Politkens Hus den 20. februar 2020, hvor TrygFondens forskningschef Anders Hede uddelte præmierne.

 

Gruppe 1: Vinder

Gruppe 1 udviklede grundkonceptet til en informationsplatform, der skal gøre det nemmere at hjælpe unge, der er på vej ud i eller i risiko for at ende i en radikalisering. En af udfordringerne ved at forsøge at hjælpe unge, som man frygter, er ved at bliver radikaliseret, er at man samtidig risikerer at sende dem direkte i fængsel og eventuelt, at de bliver udvist. Det kan i mange tilfælde afholde familiemedlemmer, venner, organisationer fra at tage affære og kontakte myndighederne. I stedet håber man på det bedste. Platformen er tænkt som en udstrakt hånd og neutral hjælper, som kan gå ind der, hvor frygt og mistro til myndighederne bremser private, fagpersoner og organisationer i at gribe ind i forhold til radikalisering. Platformen er web-baseret. Gruppen er i gang med at realisere platformen og har ansøgt PETs partnerskab Alliancen om penge til udvikling og gennemførelse af projektet.

 

Gruppe 2: Delt 2. præmie

Gruppe 2 ønskede at gøre Danmark tryggere ved at skabe stormøder landet over. Møder skulle bæres af samtaler præget af spirituel visdom og varme og humor mellem en imam, en præst og en rabbiner med henblik på at øge forståelsen for, hvad religionerne har tilfælles, herunder medmenneskelighed, at hjælpe hinanden, tolerance på trods af forskelligheder, kærlighed og ønsket om at skabe et bedre samfund for alle.

 

Et lignende koncept, ”Interfaith Amigos”, har haft stor succes i USA og er blandt andet præsenteret i TED Talks. Gruppen forventer også herhjemme at kunne tiltrække en blanding af kristne, muslimer, jøder, ateister til denne type dialog-møder og på den måde skabe en større forståelse for, at religionerne har meget til fælles end det man normalt får indtryk af gennem medierne.

 

Gruppen har allerede kontaktet religiøse ledere, som virkelig synes om ideen og synes at konceptet lyder meget interessant.”

 

Gruppe 3: Særlig anerkendelse

Gruppe 3 ønskede at skabe større viden og forståelse for radikaliserings-problematikken gennem et nationalt læringsprogram. Forløbet er rettet mod folkeskolen og skal svare til en uges projektforløb. I løbet af ugen skal eleverne stifte bekendtskab med samarbejdsmetoder, udfordringer og nytænkning med henblik på at fremme fælleskaber og tryghed.

 

Gruppen skriver: ”Tryghed handler først og fremmest om fællesskab. Et fællesskab, der skal bygges op fra grunden, noget eleverne skal være med til at oprette. Et fællesskab med intentioner om et forenet land, et trygt land og et fællesskab, som skaber rodfæste for de som søger.”

 

Gruppe 4: Særlig anerkendelse

Gruppe 4 tog fat på den vigtige og komplekse udfordring: Hvordan kan vi forebygge online-radikalisering ved at tilbyde alternative kilder til viden og fællesskabsdannelse. Et område, som myndighederne lige nu også arbejder med. Gruppens svar er app’en ”DebateNow”, der tilbyder et lettilgængeligt frirum og fællesskab for imødegå misinformation om blandt andet religiøse emner, som kan ende i ekstremisme. Mottoet er: Når vi forstår mere, bliver vi mindre bange. Formålet er at mindske udbredelsen af misinformation og at øge vidensniveauet blandt søgende unge i alderen 13-18 år med henblik på at forebygge konflikter og i stedet opfordre til en konstruktiv debat og til at søge ny viden. App’en skal desuden forebygge, at unge ender i digitale ”ekko-kamre” og sikre at de bliver udfordret på deres holdninger og fordomme.

 

Gruppe5: Særlig anerkendelse

Gruppe 5 gav en gammel diskussion nyt liv med et krav om en ny dansk uddannelse af imamer og krav om tilknytning af mentorer i danske moskeer. Gruppens ide var et opgør med at imamer, der virker i danske moskeer, ofte ikke har nogen formel teologisk uddannelse, og hvis de har, er den taget i samfund med helt andre værdier og normer end de danske. For ungdommen skaber det problemer, fordi de autoriteter, de skal læne sig op ad og hente støtte fra, ikke har forståelse udfordringernei det danske samfund. Gruppen fandt, at med veluddannede danske imamer og en mentorordning vil unge muslimer, der er søgende og tvivlende, kunne få støtte og fordomsfri svar, der matcher deres virkelighed i det danske samfund. Det vil sige med afsæt i respekt for demokratiet og det danske samfunds spilleregler. Det vil være effektivt i forebyggelse af militant islamisme i Danmark, mente gruppen.

 

Gruppe 6: Delt 2. præmie

Gruppe 6 præsenterede en løsning baseret på retsstatens principper. Med retstatens principper undermineres ekstremismens budskab om, at kun vold, bliver hørt. Gruppens løsning var to-delt.  Den første del var udviklingen af en ny type retshjælp, der udelukkende beskæftiger sig med racisme, diskriminaiton og forskelsbehandling. Retshjælpen skal primært rettes mod de unge. Den skal bidrage til at skabe tryghed for unge, der føler sig uretfærdigt behandlet og få dem til at føle, at der er hjælp at hente i det danske retssamfund. Samtidig får de unge mulighed for at handle på deres følelse af uretfærdighed. Retshjælpen kan ifølge gruppen desuden være med til at sætte fokus på forskelsbehandling i Danmark og øge viden om juridiske. Erfaringerne kan bruges til at udvikle nye værktøjer og løsninger til forebyggelse af diskrimination og radikalisering.

 

Gruppen vil også gerne oprette en database, der samler tal og statistik over det forebyggende arbejde i kampen mod radikalisering.  De data findes stort set ikke i dag. Databasen skal være anonym, men skal bidrage til at dele erfaringer og styrke forskningen.

 

 

Gruppe 7: Særpræmie (inkubationsforløb hos Kvalifik)

Gruppe 7 præsenterede en tekniks, men simpel idé – som dommerkomiteen beskrev som ”fremragende”. Med ”Moodmap” tog de fat på problemstillingen med danskernes terror-angst, der er ude af proportion med den egentlige trussel. Deres koncept sætter fokus på bydele, som forskellige demografier kan opfatte som utrygge. Med Moodmap vil gruppen kortlægge, hvor i byen, mennesker føler sig tilpas og trygge - og hvor de omvendt føler sig utilpasse og utrygge. Ved hjælp af analyser og forskellige visualiseringer kan ”Moodmap” give brugerne et kollektivt indtryk af byen. Borgere kan oprette sig som brugere i Moodmap og belønnes for at indberette subjektive oplevelser af byen. Brugerne får på den måde overblik over det kollektive indtryk af et givent område – fx indikeret ved hjælp af smileys.

 

Brugere er turister, borgere, unge samt folk, der færdes i byen. Interessenter er kommuner, beslutningstagere, virksomheder og politi. Gennem brugernes indikationer kan virksomheder få incitament til at investere i lokalområdet med henblik på eksempelvis tryghedsskabende tiltag. Gruppen er i gang med at føre ideen ud i virkeligheden i samarbejde med den digitale iværksættervirksomhed Kvalifik.

 

De syv forslag havde alle kvaliteter. Vinderne får deres præmier overrakt ved arrangementet ”Tryg i en terrortid”, som afholdes i Politikens Hus i Pressen den 20. februar kl. 17-20.

 

Både blandt deltagerne og hos Tænketanken Ret & Sikkerhed er der ingen tvivl om, at dette koncept virker på flere planer og fortjener at blive gentaget. Det skaber på tværfaglig interesse hos unge for at gå ind i en vigtig problemstilling, som det ellers er nemt ikke at forholde sig til. Og når først interessen er vakt, finder ungdommen nye løsninger, som kan vise os vejen. Tænketanken Ret & Sikkerhed vil derfor arbejde for, at Hackathon/Tryg i en terrortid bliver en årligt tilbagevendende begivenhed.

For yderligere information gå til Ret & Sikkerheds online-presserum, hvor du også finder pressefotos her




NB Fotos fra debatarrangementet i Pressen den 20. februar kan efter aftale fås ved direkte henvendelse til pressekontakt Lotte Lund.

Pressekontakt:


Journalist Lotte Lund


Mail: lotte.lund@mac.com


Telefon: +45-24 24 49 43